Fremtidsvision

En række skelsættende begivenheder i mit liv betød, at jeg besluttede at mit fremtidige arbejdsliv skulle have et andet fokus end tilfældet havde været i de seneste mange år.

På mange måder var det en erkendelse af at mit private liv, som der skulle være bedre integreret i mit arbejdsliv, så der blev en bedre balance i mit liv end jeg havde været i stand til, at skabe i min tidligere karriere som topleder. Denne erkendelse gjorde, at jeg lavede en systematisk kortlægning af, hvad der var vigtigt i mit liv.

Jeg kortlagde min livsrejse, mine beslutninger på godt og ondt – og satte ord på de skilleveje, der havde været i mit liv. Samtidig tog jeg en grundig snak med de vigtigste mennesker i mit liv for at blive udfordret på mine valg –  især i forhold til min kone Emilie, der er den vigtigste faktor i mit liv. Ud af min meget personlige proces, kom jeg frem til en række principper for hvordan mit arbejdsliv skulle være fremadrettet. Principperne blev det til en form for et personligt manifest, som jeg benytter som rettesnor til at vælge arbejdsopgaver, skabe min arbejdssituation og sikre en god forbindelse til mit privatliv.

Michaels personlige manifest:

·   Det skal være sjovt og udfordrende at arbejde

·   Mit liv skal harmonere med mine personlige værdier: nærvær, personlig integritet og respekt for andre, åbenhed og fremfor alt FRIHED

·   Der skal være plads til familietid og venner, så privatlivet er en naturlig del af min livsførelse

·  Jeg skal kunne gøre en forskel for andre menneskers udvikling – og gøre en forskel for det samfund jeg lever i – gerne gennem frivillige hverv

·  Jeg vil kontinuerligt udvikle mig på det personlige plan, så mine prioriteringer i livet hænger sammen med mit personlige værdigrundlag.

Nu er der gået et par år siden jeg lavede mit manifest, og har gjort en form for status og holdt et spejl op foran mig selv. Jeg kan godt lide det jeg ser. Jeg har fået en bedre balance i mit liv, omend jeg fortsat arbejder meget intenst i perioder.  Men jeg trives med min livsstil, hvor jeg i langt højere grad selv bestemmer, hvilke opgaver, der fylder i mit arbejdsliv – og hvornår jeg lægger pauser ind med tid til refleksjon.  F.eks. har jeg holdt en meget lang sommerpause på to måneder hvert år i tre år, fordi det er en god tid at have sammen med familien og det samtidig passer godt ind i at mange af mine kunder har en stille periode. På den måde giver sommeren mig tid til refleksjon og udvikling af nye koncepter og ideer, som er noget af det der giver mig god energi.

I tillæg har jeg startet Visiobox Consulting sammen med to mennesker, som jeg holder meget af og respekterer. Min baggrund for at starte et lokalt selskab med netop Inaluk og Christian er, at det falder godt i tråd med mine værdier, og at jeg mærker at deres værdigrundlag ligger tæt på mit eget. Jeg har den fornødne tillid, fortrolighed og tryghed til at kaste mig ud i et nyt eventyr med dem – og det harmonerer godt med mit eget manifest.

Flere indlæg

Udvikling af dit lederskab

Hvad er din udviklingsproces? Hvis du tænker over hvilke perioder af dit liv, hvor du har gennemgået den største personlige udvikling, så er der som regel altid en række ressourcepersoner

Læs Mere »