En af de ting som personligt betyder enormt meget for mig i relationen til andre mennesker er en følelse af nærvær. Jeg reagerer på om vedkommende jeg mødes med er nærværende – og mine antenner er meget hurtigt i stand til at opfange, om vedkommende er optaget af andre ting i hovedet end at holde møde med mig. Betydningen af nærvær er for mig en følelse af at være anerkendt og betydningsfuld. Altså betydningsfuld i den relation vi har eller skal til at have.
Hvad betyder noget for dig i mødet med andre mennesker? Har du tænkt over i hvilken sindstilstand du møder folk, og hvordan du selv reagerer på andre folks sindstilstand?
Grunden til at nærvær er så betydningsfuldt for mig tror jeg har sammenhæng til mit personlige værdigrundlag, hvor respekt for andre mennesker fylder enormt meget. Det er selve grundstenen i mine relationer med andre mennesker, uanset race, alder, køn eller social baggrund. Jeg kan ikke fordrage, når der bliver forskelsbehandlet på baggrund af hvor du kommer fra eller hvem du er. Jeg vælger at bedømme mennesker ud fra deres opførsel overfor mig eller deres omgivelser. Det kan somme tider være anstrengende, fordi jeg så også reagerer ret stærkt på mennesker, der ikke udviser respekt for andre. Og det er måske kimen til at jeg har gode relationer med de fleste, men relativt dårlige relationer med en del magtmennesker. Det har igennem mit liv betydet konfrontationer med forskellige folk på højt strå, som desværre ikke altid er lige respektfulde overfor deres medmennesker alene i kraft af deres position.
Når jeg skal være lidt selvransagende, så kommer jeg i karambolage med mine egne værdier om at opføre mig respektfuldt, når jeg netop møder andre der ikke udviser respekt. Så bliver det lidt dobbeltforstærkende, og min reaktion bliver meget skarp, hvilket ikke altid er synderligt konstruktivt. Dette er et af mine personlige indsatsområder, som jeg aktivt arbejder på at forbedre.
Generelt oplever jeg dog ligeværdighed i relationer med de mennesker jeg omgås, også i lederudviklingsforløb eller i personlige udviklingsseancer. Og her betyder nærvær meget. De fleste mennesker reagerer instinktivt på enten tilstedeværelse eller fravær af nærvær. Lyder det kryptisk? Tænk efter i forhold til dig selv. Hvornår følte du dig sidst overset eller i selskab med et andet menneske, der slet ikke var mentalt tilstede, men mere inde i sit eget hoved – eller på vej til næste opgave og møde? Prøv at luk øjnene og tænk over den følelse det gav dig. Det er ikke nogen god følelse.
Omvendt så tænk på en person i din omgangskreds, hvor du altid føler dig godt tilpas og i centrum. Er nærvær en del af kendetegnet i den relation I begge har med hinanden? Altså følelsen af at blive hørt og set?