Alle ledere møder dilemmaer og udfordringer, der kræver nye indsigter. Ofte kan vi stå i situationer, hvor vi er i tvivl om, hvordan vi kan håndtere en given situation. Og hvem skal vi tale med?
Hos VisioBOX åbner vi et rum med fortrolig sparring, rådgivning og coaching. Vi har mange års erfaring i topledelse og vi kombinerer vores viden fra topledelse med erfaringen som sparringspartnere og coaches. Hos os er det trygt at åbne op om de dilemmaer, der fylder om det er arbejdsrelateret eller af mere personlig karakter.
Vores særlige viden er bl.a. kulturmødet på arbejdspladsen, reaktionsmønstre og menneskelige dynamikker, men også snitflader i organisationen – rolleafklaringer, mandater og dit specifikke ledelsesrum samt din personlige ledelsesstil.
Det handler om at styrke dig som leder og give nye indsigter og perspektiver således, at du kan lede ud fra et andet og nyt niveau.
Når vi arbejder med consulting, træder vi tættere på. Vi lytter, udfordrer og giver nye perspektiver, vi bliver din fortrolige sparringspartner. Vi bringer erfaringer i spil ud fra en forståelse for din arbejdskultur og dit specifikke dilemma.
Målet er ikke blot at analysere, men at sætte en bevægelse i gang. At få indsigter, der fører til nye løsninger, forandringer der kan mærkes – og styrker dig som leder.